BÆREDYGTIGHED

Helt fra start har det været naturligt at indtænke bæredygtighed i vores DNA.

Her vil vi gerne fortælle, hvordan vi har indtænkt bæredygtighedens parametre miljø og social ansvarlighed som en del af vores virke.

  • Miljø

    Størstedelen af vores produkter er lavet af overstock skind. Vi har valgt at arbejde med de skind, der hver sæson er i overskud fra anden produktion. Det er fejlfrie restskind, som ellers ville gå til spilde. På den måde forsøger vi at udnytte de ressourcer, der allerede er udvundet og mindsker vores behov for at bruge flere miljømæssige ressourcer.

    Skind forbliver det mest holdbare materiale til produkion af tasker, hvorfor det er vores fortrukne materiale at arbejde med. Vi ønsker at skabe tasker, der forbliver smukke over tid, og derfor går vi ikke på kompromis med kvaliteten af de materialer vi vælger til vores produktion.

    Dog følger vi nøje med i udviklingen af andre alternative materialer, der udfordrer læder på det miljømæssige aspekt. 

    Vi håber i fremtiden at kunne tilbyde designs i andre naturmaterialer, hvor der er taget særligt højde for miljø i produktionen.

    Alle vores tasker bliver produceret hos vores leverandør i Portugal.

    Vi har gjort et bevidst valg om at samarbejde med en leverandør i et land, der både er en del af EU og som er geografisk tæt på Danmark.

    Denne leverandør er ISO14000 certificeret, hvilket indikerer deres interne engagement i at sikre miljøaspekterne af deres aktiviteter.

    Derudover stiller EU en række miljømæssige krav til produktion, der dermed også er gældene for vores leverandør i Portugal.

    Samtidig er distancen vores produkter tilbagelægger fra produktion til lager kort, og vi kan undgå CO2 udledende flytransport.


    Overvejelser omkring vores miljømæssige påvirkning spiller også i særdeleshed ind på vores designs udformning. Ved at skabe designs der, med sine udskiftelige moduler, kan følge med dig i tiden, forsøger vi at mindske tendens til overforbrug.


    Vi håber, du vil få glæde af vores tasker mange år ud i fremtiden.


  • Social Ansvarlighed

    Dette aspekt af bæredygtighed omhandler først og fremmest vores omtanke for vores medmennesker og deres rettigheder.

    Vi prioriterer vores sociale anvar meget højt, og det er en selvfølge for os på bedst mulig måde at sikre, at vores produkter bliver produceret under ordentlige menneskelige vilkår.

    Her er det særligt vores samarbejdspartnere og leverandører, vi stiller høje krav til.

    Vores tasker bliver produceret i Portugal, og det har vi bl.a. også valgt, fordi vi således nemmere kan besøge fabrikken og sikre vilkårne for dem, der arbejder direkte med vores produkter.

    Vi har desuden sikret, at fabrikken selv er i stand til at lede og styre på en social ansvarlig måde.

    Det indebærer, at de har en struktureret måde, hvorpå de bl.a. kan sikre den nødvendige oplæring og træning, et sikkert arbejdsmiljø, at der ikke diskrimineres eller chikaneres, medarbejdernes ret til at forsamle sig, og at medarbejderne bliver betalt en leveløn.


    Vi har desuden valgt denne fabrik, fordi de særligt støtter kvinders tilstedeværelse i det ellers historisk mandsdominerede håndværk som læderhåndværket er.

    Med både en kvindelige direktør, og en overvægt af kvindelig ansatte, er fabrikken med til at støtte kvinders muligheder, udvikling og professionalitet inden for læderhåndværk. Det er vi stolte af at kunne støtte gennem vores produktion.

Kontakt Os